Stress

En lille portion stress er sundt og kan være medvirkende til, at man i en situation hvor man skal præstere lidt mere, yder sit optimale. Mange mennesker føler sig i dag plaget af stress, og der er mange verserende forståelser af, hvad stress er, blandt andet fordi stress kan have forskellige årsager og udvikle sig på forskellig vis. Når stress bliver negativt skyldes det, at krop og psyke gennem en længere periode har været overbelastet, hvor denne tilstand kan få alvorlige heldbredsmæssige konsekvenser samt føre til depression, angst og udbrændthed.

Når mennesker føler sig stresset, er der tale om både psykiske og fysiske symptomer. De fysiske symptomer kan være kendetegnet ved hjertebanken, anspændthed i muskler, hovedpine og tør mund. Disse symptomer kan føre til en række af kropslig ubehag såsom forvirring, problemer med at koncentrere sig, opmærksomhedsproblemer, træthed, muskelsmerter, kvalme og smerter omkring hjertet. Derudover er der nogle mennesker der oplever at de bliver opfarne og irritable over små ting i langt højere grad en tidligere.
 
Læs mere:

> Senfølger efter sexuelt
   misbrug/incest i barndommen
> Depression
> Stress
> Angst
> Lavt selvværd
> Tristhed/uoverkommelighed
   og manglende overskud
> Coaching/rådgivning


Stress påvirker os i en sådan grad, at det kan føre til øgede sygemeldinger, flere konflikter både i relation til arbejde og privatlivet, nedsat evne til effektivt at løse specifikke opgaver og i sidste ende kan der blive tale om udbrændthed.

I relation til stress, kan en psykolog via samtaler hjælpe den enkelte med, at finde ud af årsagerne til, at stress hos den pågældende opstår. Der kan arbejdes med konkrete metoder til at håndtere stress, og afklare hvad man kan gøre, for at mindske de faktorer der har indflydelse på stressniveauet. Her kan der blandt andet arbejdes med en kognitiv/meditativ tilgang, afslapnings- og åndededrætsøvelser, prioritering af stressfaktorer og oparbejdelse af redskaber der fortløbende kan anvendes når der opstår stressende situationer, således der i fremtiden bliver tale om at forebygge tilbagevendende stress.