Stress på arbejdspladsen er i dag et velkendt fænomen, og en problematik der har både menneskelige og økonomiske konsekvenser for arbejdspladserne. Stressens symptomer bliver ofte overset grundet forskellige faktorer, og ofte erkendes symptomerne hos den enkelte medarbejder når det er for sent. Stress kan forårsage langvarigt sygefravær fra arbejdet, der har økonomiske omkostninger for jeres virksomhed såvel som for den enkelte medarbejder og dennes familie.
 
Jeg tilbyder virksomheder mulighed for at optimere sundhedspolitikken og det psykosociale arbejdsmiljø i kraft af 2 forskellige løsningsforslag.

Stress kan have forskellige årsager, både arbejdsrelaterede og private, og i forbindelse med det voksende fokus på sundhedspolitik i arbejdsregi, tilbyder jeg løsninger på problematikker forbundet med udviklingen af stressrelateret fravær. Ved at forebygge udviklingen af stress og de menneskelige samt økonomiske konsekvenser, giver det et langt bedre psykisk arbejdsmiljø og tilfredse medarbejdere, der i langt højere grad kan yde en optimal indsats på arbejdspladsen.

Sygefravær kan koste virksomhederne dyrt i længden, og ved at reducere fraværet med en effektiv og hurtig indsats, reduceres de økonomiske omkostninger. Samtidig vil det have en positiv effekt på medarbejdernes engagement og motivation til at komme på benene og tilbage på arbejdet.

Jeg tilbyder virksomheder mulighed for at optimere sundhedspolitikken og det psykosociale arbejdsmiljø i kraft af 2 forskellige løsningsforslag der er som følger:

Den forebyggende indsats til mindskelse af fravær grundet stress og andre psykiske belastninger

For at forebygge fravær forårsaget af stress og andre psykiske belastninger, tilbyder jeg at indgå en virksomhedsaftale med jer. Herunder tilbyder jeg, en fast dag hver uge, hver 14 dag eller en gang om måneden (alt efter behov) hvor jeg konsulterer virksomheden. Formålet er, at jeres medarbejdere har mulighed for, at booke en tid til konsultation i form af terapi, coaching eller rådgivning i forhold de problematikker der udspiller sig i pågældendes liv, for herigennem at forebygge at problemerne overstiger den enkeltes evner til at løse problemerne selv.

Formålet er, at vedkommende kan få bearbejdet de problemer der udspiller sig enten privat eller i arbejdsregi, og herved optimeres deres psykiske energi som kan effektueres på arbejdet. Samtidig får den pågældende bearbejdet de underliggende årsager og oparbejdet redskaber til selv at reducere udviklingen af stress.

Jeres virksomhed kan have en fast kontaktperson der varetager personale funktioner, hvor medarbejderne kan booke sig ind til en konsultation. Kontaktpersonen kontakter mig for koordinering af aftaler. Der er naturligvis fuld diskretion og jeg har tavshedspligt.

Når skaden er sket

I relation til at ca. hver 5 dansker går ned med stress, bliver der hyppigt tale om langvarigt fravær. Ofte kan manglede behandling resultere i depression, hvorved sygdomsforløbet forlænges. Når mennesker går ned med stress, har de ofte ikke overskud til selv at tage hånd om eventuelle behandlingstiltag, og dette forlænger yderligere fraværet fra arbejdspladsen. Det er almindelig kendt, at den tid det tager at udvikle stress, lige så lang tid tager det at afvikle stress og få medarbejderen tilbage på arbejde. Men fraværsperioden kan mindskes via en professionel rådgivning og behandling.

Derfor tilbyder jeg virksomheder en ordning, hvor jeg udarbejder en handlingsplan for den pågældende medarbejder der er blevet sygemeldt. Herunder stillingtagen til behandlingstiltag, formidling af kontakter til relevante behandlings-institutioner, herunder sørger jeg for at aftale tider for vedkommende hvis det er aktuelt, overvejelser om eventuel konsultation af egen læge for medicinering, oplysninger om patientforeninger for pårørende, samt varetagelse af individuel terapi og oplysningsmøder for pårørende. Ofte har stress konsekvenser for de familiemæssige relationer der kan forstærke og forlænge sygdomsforløbet.

Formålet er, at der bliver taget ordentlig hånd om den enkelte, og målet for mit arbejde er, at reducere sygdomsperioden, og sørge for at den enkelte medarbejder får den optimale behandling.

Når jeg modtager henvendelsen fra jer angående en specifik medarbejder, sørger jeg for at skræddersy en behandling til vedkommende. Det at komme hurtigt i gang med den rette behandling er afgørende for længden af fraværet. Herigennem vil det reducere jeres omkostninger i virksomheden i forhold til sygdom.